Påske i Killevippen

Vores pædagog i Nisse, Liv Jeanet Knudsen, har her skrevet om, hvordan påsken fejres i Killevippen.

Gennem de visne halvrådne blade spirer alt frem på ny. Kaldet frem af det insisterende samarbejde mellem forårsregnen og solen, og dværgene under jorden, som har plejet og passet løg og rødder hele vinteren, de skubber på nedefra. Fuglene kvidrer lystigt og samler grene og vissent græs til deres reder. Overalt i naturen genopstår livet – planterne og dyrene vækkes af deres dvale…….Vinterpelsen smides. Vi begynder at rive i haven og klippe de gamle grene bort. Vi får lyst til at rydde op i bunkerne, i skabe og skuffer og skille os af med det, som ikke længere dur – gøre forårsrent. Måske der også er nogle gamle rutiner og vaner, og måder at anskue og gøre tingene på, som er forældede? Tiden er særlig gunstig til at se livet, os selv og hinanden med friske nye øjne.

I børnehaven fortæller vi eventyret “Den Gyldne Hane og Kaffemøllen”, der i fortolkningen handler om det højere Jegs opvågnen og overvindelse af de egoistiske begærskræfter, og dermed genvindelse af de sunde livskræfter, symboliseret ved kaffemøllen, som bliver stjålet fra den fattige mand og kone, og efter hårde prøvelser bragt tilbage af Den Gyldne Hane. ” Og fra den dag passede konen og manden rigtigt godt på deres kaffemølle, og de behøvede aldrig mere at sulte”.         

Her i påsken kommer Påskeharen (haren = frugtbarhedssymbol) med æg – forhåbentligt! Ægget er symbol på de nye livskræfter, som vi må passe rigtigt godt på, for ikke at sulte – på flere planer! Her i Danmark behøver vi jo ikke at gå sultne i seng, men husker vi i farten at mærke efter, om vi er mætte i andre henseender? Er vi nærværende nok til at høre vores sjæls kalden? Lever vi efter vores inderste drømme, eller har vi travlt med at realisere andres ideer og ønsker? Vi bombarderes konstant gennem medierne med tusindvis af forskellige meninger om alting, så det er meget nemt at overhøre ens indre mere subtile stemme. Ved forældremødet i Nisse, fortalte en forælder, at hendes mobil var gået i stykker for et lille stykke tid siden, og at hun havde valgt ikke at købe en ny, da det var gået op for hende, hvor afhængig at hun havde været af den. Hun kaldte det en opvågning. Hun begyndte at lægge mærke til, at de fleste mennesker på gaden overvejende havde deres fokus på deres mobil. Hun begyndte at lægge mærke til sine omgivelser, og nyde naturen igen, og udbrød begejstret at hun havde set ravne i skoven ved Tornbjerg! 

I børnehaven hører vi også naturens kalden; spættens hakken, solsortens fløjten, hestenes prusten, vindens susen i poplerne, solens varme stråler, regnormens snoen sig mellem fingrene, vandpytternes plasken, brumbassens summen, og hov, var det et par lange ørers vinken?  Vi vil snart lave små reder af langt tørt græs og mos, og lægge dem på bakken med grøntsager og smukke blomster i til Påskeharen.  Så glæder vi os til at komme tilbage efter ferien for at se, om den mon har været der med æg. Våd går luften i løvets sejlende mørke mylder

Noget jeg var berøvet
noget som sjælen fylder
strømmer igen herind
Kun det der springer grænser
Sjælen som intet ænser
Lyset som fantasien ud over verden spredte
nærer evigt mit sind
Kun i det uforudsete var sjælen ikke blind


Paul La Cour