1

100 år Waldorf

Pædagogiske dage og hyldest til 100 år Waldorfbevægelse

På denne fine september-dag for 100 år siden åbnede der en ganske særlig skole; En skole på cigarfabrikken Waldorf Astoria, som på den tid var så anderledes end hidtil set. Det var en skole for både direktørens søn og den hårdtarbejdende cigarruller-søn. Skolen var ikke drevet af religiøse principper, men formet af Rudolf Steiners tanker og ganske skønne pædagogik.

Freie Waldorfschule Stuttgart, den 1. Rudolf Steinerskole, Stuttgart 1919

Vi har hyldet pædagogikken med to pædagogiske dage med fokus på sprog og hvordan vi arbejder med sproget antroposofisk i Killevippen, hvor vi er blevet beriget med viden fra de to skønne damer fra Sprogeriet, opløftende eurytmi og oplæg med vores eurytmist Anne Marie. Samt knivskarp kærlig supervision med Gitte Drewes.
❤️❤️ Tak ❤️❤️

Rundt om i denne runde verden 🌍er denne særlige fødselsdag blevet fejret med drageflyvning, festivaller, koncerter m.m.
IASWECE (International Association for Steiner/waldorf Early Childhood Education) har i løbet af året lavet et par fantastiske små film.
Her er filmen “Becoming”, som så fint beskriver essensen for pædagogikken i vuggestue/børnehave. Se den ❤️

se flere videos her:
https://www.iaswece.org/home/

Kirstine Ammentoft